Problemtyper

De problemtyper, jeg som psykolog tilbyder samtaler om, er mange og forskellige. Her er nogle eksempler:

  • Det kan handle om stress og udbrændthed, hvor der er behov for afklaring af nogle handlemuligheder, så du får bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, mellem forventninger og ressourcer samt mellem selvtillid og selvværd. Ofte skyldes stress en blanding af problematiske arbejdsforhold og nogle personlighedsforhold. Nogle mennesker er mere sårbare overfor at blive stressede end andre. Hvis man som person er meget pligtopfyldende eller har behov for at søge meget anerkendelse hos andre, eller hvis man har en tendens til at vende problemer indad, kan man være i risikogruppen.

  • Problemer, hvor man føler, at man ikke er god nok, eller ikke slår til, handler ofte om selvtillid og selvværd. Selvtillid drejer sig om, hvor god man er til performance, mens selvværd mere er en feel good-fornemmelse, hvor man er bevidst om sine værdier og befinder sig godt med at være den, man er. Ofte forveksler man de to begreber og kompenserer med selvtillid for manglen på selvværd, hvilket øger problemet. Med hensyn til selvværd udvikler du i samtaleforløbet nogle handlemuligheder, så det bliver lettere for dig at modtage fra andre, anerkende dig selv og acceptere dine behov som ligeværdige til andres. Du lærer at skelne mellem selvtillid og selvværd.

  • Der kan være tale om arbejdsrelaterede problemer som samarbejdsproblemer, mobning, ledelsesproblemer, fusioner, afskedigelser med mere, hvor du har behov for at drøfte nogle strategier til at håndtere den fastlåste situation, som du er havnet i. Vi taler om forskellige konkrete handlemuligheder, som kan være værktøjer til at tackle arbejdslivet på nye måder.

  • Navnlig kan afskedigelser være svære, fordi man mister både tryghed og identitet. Man kommer i identitetskrise, fordi der er blevet sået tvivl om hele den livssituation, man hidtil har taget for givet. Man mister mening, mål, engagement og tillid og får brug for at afklare hele den proces, man pludselig befinder sig i. Der bliver behov for at holde fast i sig selv og tage værdier og arbejdsliv op til fornyet refleksion.

  • Som ansat kan man være del af en organisation, hvor man får behov for en organisationspsykologisk afdækning af magtkampe, konflikter, værdier og firmakultur.

  • Der kan være tale om forskellige former for relationsproblemer: parforhold, skilsmisse, børneopdragelse, familieproblemer og skoleproblemer.

  • Hvis man i ægteskabet eller parforholdet er kommet langt fra hinanden følelsesmæssigt og/eller har opslidende skænderier og konflikter, kan muligheden være parterapi. Parterapi handler ofte om daglige magtkampe, hvor parterne kommer til psykologen og er enige i det udgangspunkt, at det hele ville gå nemmere, hvis blot den anden part ændrer sig. Men at stille for store krav til partneren – uden selv at tage ansvar for den fælles gensidighed – kan forstærke konflikten. Parterapien tager udgangspunkt i en mere konstruktiv retning, hvor parterne hver især tager ansvar for at ændre adfærd og anerkender hinanden. Samtidig bliver anerkendelsen første skridt i en genromantisering af parforholdet, så større nærhed og intimitet kan finde vej.

  • Er der tale om eksistentielle problemer, tager samtalen udgangspunkt i at finde noget livsindhold, som giver mening.

  • Du kan være plaget af angst og depression. Her tages afsæt i at afdække nogle tidligere livsmønstre, som har ført til nogle fastlåste selvbebrejdelser. Man hænger fast i nogle gamle leveregler, der giver falsk tryghed, men desværre også ulykkelighed og der afsøges nye handlemuligheder.