Hvis man i ægteskabet eller parforholdet er kommet langt fra hinanden følelsesmæssigt og/eller har opslidende skænderier og konflikter, kan muligheden være parterapi.

Der er måske daglige magtkampe, hvor parterne kommer til psykologen og stort set er enige i det udgangspunkt, at det hele ville gå nemmere, hvis blot den anden part ændrer sig. Men at stille for store krav til partneren - uden selv at tage ansvar for den fælles gensidighed - kan forstærke konflikten.

De negative, eskalerende følelser skaber en ond cirkel, hvor man fælles undersøger muligheder for at de- eskalere konfiktniveauet. De oftest sete typer af negative følelser er kritik af partneren, foragt overfor partneren, selvforsvar, og trækken sig følelsesmæssigt i relationen.

Parterapien tager udgangspunkt i en mere konstruktiv retning, hvor parterne i en gensidig proces forsøger at ændre adfærd og blive klogere på hinandens forskellighed.

Samtidig undersøges det følelsesmæssige klima for en mulig genromantisering af parforholdet, så større nærhed og intimitet kan finde vej.

Hvis en affære er kommet på tværs af et forhold og kærligheden, kan det først være et spørgsmål om der er fælles fodslag til at reparere den mistillid der er opstået. Derefter må der i givet fald arbejdes dybere mod at finde forsoning og ny tillid i forholdet.

Hvis kærligheden ikke længere er gensidig og ønsket er skilsmisse, kan der arbejdes på at tage et værdigt farvel til de bristede håb, hvilket muliggør en relation på andre betingelser, som parter kan profitere af, hvis børn er involveret.

Parterapi er baseret på Emotionsfokuseret Parterapi og elementer af Imagoterapi.